Showing posts with label DANSK. Show all posts
Showing posts with label DANSK. Show all posts

Wednesday, July 24, 2019

DANSK -- Manlio Dinucci -- « KRIGSKUNST » -- NATO's udklækningssted af neo-nazister i Ukraine



« KRIGSKUNST »
NATO's udklækningssted af neo-nazister i Ukraine
af Manlio Dinucci

Undersøgelser er i gang om de moderne arsenaler, som er fundet i Piedmont, Lombardiet og Toscana - en sand neo-nazi matrix, hvilket afsløres af svastikaerne og Hitler citaterne fundet sammen med våbnene. Der er imidlertid ikke noget svar på spørgsmålet - er det en guldgrube af nazi nostalgi, en våbensamlers skjulte depot eller ser vi noget, der er langt farligere?

Undersøgerne har - ifølge Corriere della Sera - kigget på "højrefløjs ekstremister tæt på Azov bataljonen", men har indtil nu ikke opdaget "noget brugbart". Og dog har vi i årevis set rigelige og dokumenterede beviser på denne væbnede ukrainske enheds rolle og andres, bestående af trænede neo-nazister, der blev brugt på Maidan Pladsen statskuppet i 2014 på ordrer fra USA/NATO og i angrebet på ukrainske russere i Donbass.

Vi bør fremhæve, at Azov ikke længere er en militær bataljon (som defineret af Corriere), men er blevet omdannet til et regiment, med andre ord en regulær højere-niveau militær enhed. Azov bataljonen blev oprettet i maj 2014 af Andriy Biletsky, kendt som den "Hvide Führer", som støttestyrke for "racerenheden i den ukrainske nation for at forhindre, at dens gener bliver blandet med underracers gener", og sikrer således "dens historiske mission om at lede verdens Hvide Race i dens endelige korstog for overlevelse".

Biletsky rekrutterede neo-nazi militante til Azov bataljonen, som allerede var under hans kommando som leder af specialoperationer i Pravy sektoren (Right sektoren ((ultra-)højreorienteret). Azov skilte sig straks ud gennem dens brutalitet i angrebene mod den russiske befolkning i Ukraine, især i Mariupol.
I oktober 2014 blev bataljonen indlemmet i nationalgarden, ledet af indenrigsministeren, og Biletsky blev forfremmet til oberst og dekoreret med "Ordenen for personlig mod".  Efter at have trukket sig tilbage fra Donbass, blev Azov omdannet til et regiment af specialstyrkerne udstyret med tanks og artilleri fra 30. mekaniserede brigade. Hvad den beholdt i denne transformation var emblemet, som er en kopi af SS Das Reich emblemet, og den ideologiske træning af tropper efter nazistisk model.
Som en enhed af nationalgarden blev Azov regimentet trænet af amerikanske instruktører og andre fra NATO. Vi læste i en officiel tekst - "I oktober 2018 besøgte repræsentanter for det italienske nationalgendarmeri den ukrainske nationalgarde for at drøfte udvidelsen af samarbejdet i forskellige sektorer og for at underskrive en aftale om bilateralt samarbejde mellem institutionerne". I februar 2019 blev Azov regimentet opstillet ved frontlinjen i Donbass.
Azov er ikke kun en militær enhed, men en ideologisk og politisk bevægelse. Biletsky, som havde skabt sit eget parti "Nationalkorpset" i oktober 2016 - forbliver den karismatiske leder, især for organiseringen af de unge, som indoktrineres gennem hans bog "Den hvide Führers ord" til had mod russerne og som modtager militær træning.
Samtidig rekrutterer Azov, Pravy sektoren og andre ukrainske organisationer neo-nazister fra hele Europa (herunder Italien) og USA. Efter de er blevet trænet og testet i militære aktioner mod russerne i Donbass, sendes de hjem, med tydelig opretholdelse af deres forbindelse til rekrutterings- og træningscentrene.
Dette sker i Ukraine, et NATO partner land, allerede et medlem under tæt amerikansk kommando.
Ø  Vi kan derfor forstå, hvorfor undersøgelserne om neo-nazi arsenalerne i Italien vil være ude af stand til at nå en konklusion.
Ø  Vi kan også forstå, hvorfor disse folk, som uden ophør taler om anti-fascisme, tier om nazismens genfødsel i hjertet af Europa.

Oversættelse: MV




Thursday, July 18, 2019

DANSK – Manlio Dinucci -- « KRIGSKUNST » -- Kapløbet om dominans i rummet


« KRIGSKUNST »
Kapløbet om dominans i rummet
af Manlio Dinucci



"Den flyvende mand betog Paris ved 14. juli paraden" - overskrifter som denne blev brugt til at beskrive Frankrigs militærparade på Champs-Élysées. Som sædvanligt fik vi det indtryk, at vi blev informeret om alt, ned til mindste detalje.

Men "big news" (mainstream medierne) skjuler alt det for os, som vi egentlig burde vide. For eksempel var præsident Emmanuel Macron to dage før paraden til stede på havnen i Cherbourg for at deltage i søsætningen af en atomangrebsundervandsbåd, Suffren, det første fartøj i den nye Baracuda serie, bygget i et tiårs program til en pris af 9 milliarder euro. Undervandsbåden, udrustet med langdistance krydsermissiler med både konventionel og nuklear kapacitet og udstyret med en miniundervandsbåd til specialstyrke operationer, blev beskrevet af admiral Christophe Prazuck som en "jæger født til at bekæmpe vores fjender".

Blandt de 700 internationale gæster ved søsætningsceremonien var den australske forsvarsminister Linda Reynolds, som havde underskrevet en kontrakt om køb af 12 franske angrebsundervandsbåde. I Australien er der for tiden en igangværende diskussion om dets mulighed for at forlade traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW) for at bygge dets eget atomarsenal. Australien, en partner i NATO, er modstander af traktaten, som blev godkendt i juli 2017 af FN's generalforsamling med 122 stemmer for. Indtil nu er den blevet underskrevet af 70 lande, men kun ratificeret af 23 (bl.a. Østrig, Cuba, Mexico, New Zealand, Sydafrika og Venezuela), mindre end halvdelen af de 50 underskrifter, der er nødvendig for dens implementering.

Sverige, som havde godkendt den i 2017, har bekendtgjort, at det heller ikke vil underskrive traktaten - en beslutning, bag hvilken man kan mærke NATO's indflydelse, den svorne fjende af traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW).

Mens atomnedrustning ses skrevet på papir, øges muligheden for spredning, ligesom risikoen for, at våbenkapløbet vil blive forstærket på kvalitativt niveau. Dette blev bekræftet af præsident Macrons meddelelse, dagen før 14. juli paraden, om, at Frankrig i september vil oprette en ny national kommando til dets militære rumstyrke, med en primær finansiering på 3,6 milliarder euro over 6 år.

"Den nye rum- og militærdoktrin, som blev foreslået mig af ministeren, og som jeg godkendte, vil sætte os i stand til at sikre vores forsvar af rummet og fra rummet" [1], erklærede præsident Macron. Så militariseringen af rummet bliver intensiveret, et område af øget strategisk vigtighed, forudsat at hovedvåbensystemerne, begyndende med atomvåben, afhænger af rumsystemerne.

Med dets nye rumkommando placerer Frankrig sig i kølvandet på USA. I februar underskrev præsident Trump et direktiv, der sigter mod en formel etablering af US Space Force, en styrke specifikt designet til militære operationer i rummet, frem for alt rettet mod Rusland og Kina. Ved at overgive kommandoen af den nye styrke til luftfartssektoren definerer senatets Armed Services Committee rummet som et "område, hvor der kan føres krig". Møderne, indkaldt af FN i marts i et forsøg på at forhindre et rumvåbenkapløb, mislykkedes på grund af amerikansk modstand. USA nægtede at deltage i forhandlinger om drøftelse af det første udkast til en traktat, præsenteret af Kina og Rusland, som ville forbyde placering af våben i rummet, og som stipulerer en række legale grænser for brugen af rummet til militære formål.

Mens mediernes opmærksomhed var fokuseret på den "flyvende mand", som dansede på himlen over Champs-Élysées, glemte vi, at om kort tid vil der være atomvåben, som flyver over vores hoveder, i kredsløb om Jorden.

Il manifesto, 16.Juli 2019
Translator: M.V.

[1] Det præcise citat er - "Den nye militære doktrin for rummet, som blev foreslået mig af ministeren, og som jeg godkendte, vil sætte os i stand til at sikre vores forsvar af rummet og fra rummet. Vi vil styrke vores forståelse af rummets situation, vi vil beskytte vores satellitter mere effektivt og på en aktiv måde. Og for at gøre dette organ til virkelighed, for at sikre udviklingen og forstærkningen af vores rumkapacitet, vil en stor rumkommando blive oprettet i september inden for luftstyrkens struktur. Det vil med tiden blive til Luft- og Rumstyrken. Nye og uundgåelige investeringer vil blive besluttet".



ФЛОРЕНТИЙСКАЯ ДЕКЛАРАЦИЯ

ЗА МЕЖДУНАРОДНЫЙ ФРОНТ «НАТОЭКЗИТ»

Manlio Dinucci
Geographer and geopolitical scientist. Most recent books:: Laboratorio di geografia, Zanichelli 2014 ; Diario di viaggio, Zanichelli 2017 ; L’arte della guerra / Annali della strategia Usa/Nato 1990-2016, Zambon 2016, Guerra Nucleare. Il Giorno Prima 2017; Diario di guerra Asterios Editores 2018.

Author of the documentation presented at the International Conference on the 70th Anniversary of NATO –  I 70 ANNI DELLA NATO: DI GUERRA IN GUERRA --  Firenze, April 7, 2019 and together with Prof. Chossudovsky wrote and signed the Declaration of Florence.











Monday, July 15, 2019

DANSK -- Manlio Dinucci -- « KRIGSKUNST » -- EU-landenes farceagtige relation med Rusland

At a dinner attended by representatives of the Russian-Italian Civil Society Dialogue Forum.
« KRIGSKUNST » 
EU-landenes farceagtige relation med Rusland 
af Manlio Dinucci


Relationerne mellem Italien og Rusland er "excellente": således var premierminister Giuseppe Contes udtalelse, da han modtog Vladimir Putin i Rom. Budskabet var ment som en beroligelse, endda en sovepille, for den offentlige mening. Grundlæggende var mødet begrænset til de økonomiske relationers tilstand.

Rusland, hvor 500 italienske firmaer ligger, er det femte største extra-europæiske marked for vores eksport og leverer 35 % af Italiens behov for naturgas. Disse udvekslinger - specificerer Putin - beløber sig til 27 milliarder dollars i 2018, men i 2013 beløb de sig til 54 milliarder. Det betyder, at de er blevet halveret på grund af det, som Conte kalder "forværringen af relationer mellem Rusland og den europæiske union, som førte til europæiske sanktioner" (som i virkeligheden besluttes i Washington).

Til trods for dette eksisterer der mellem de to lande "en intens relation på alle niveauer". En beroligende tone, som er et ekko af Contes besøg i Moskva i 2018 og premierminister Matteo Renzis tur til Skt. Petersborg i 2016, hvor han garanterede, at "udtrykket 'Kold Krig' var gået ud af historien og også af virkeligheden". Så farcen fortsætter.

I hans relationer med Rusland præsenterer Conte (i lighed med Renzi i 2016) sig selv kun som regeringsleder i et EU-land og forstiller sig dermed Italiens medlemskab af NATO, under amerikansk kommando, som betragtes som en "privilegeret allieret" med Italien svømmende i dens kølvand.

Conte-regeringen erklærer, at relationerne med Rusland er "excellente", selvom han mindre end en uge tidligere i NATO's hovedkvarter endnu engang beskyldte Rusland for at have overtrådt INF traktaten (på basis af "beviser" leveret af Washington). Han holder således trit med den amerikanske beslutning om at begrave traktaten for at opstille nye mellemdistance atommissiler, der peger mod Rusland.

3. juli, dagen før Putins besøg i Italien, bekendtgjorde Moskva en lov underskrevet af Putin om at suspendere Ruslands deltagelse i traktaten, en præventiv handling før Washington definitivt forlader traktaten 2. august.

Putin advarede også om, at hvis USA opstiller nye atomvåben i europæiske lande tæt på Rusland, så vil Rusland rette dets missiler mod områder, hvor disse missiler er opstillet.

Så advarslen påvirker også Italien, som for tiden forbereder sig på fra 2020 at huse de nye B61-12 bomber, som også er til rådighed for den italienske luftstyrke - under amerikansk kommando.

En uge før gentagelsen af disse "excellente" relationer med Rusland bekræftede Conte-regeringen Italiens deltagelse i NATO styrken - under amerikansk kommando - på 30 krigsskibe, 30 bataljoner og 30 eskadriller, som kan gå i aktion i Europa inden for 30 dage mod Rusland, fra 2020.

Samtidig med at de opretholder anti-Rusland holdningen, deltager italienske skibe i NATO manøvrerne i forbindelse med undervands krigsførelse. Mekaniserede italienske styrker er en del af NATO kampgruppen i Letland, mens Ariete Armoured Brigade for to uger siden trænede i Polen. Italienske jagere - Eurofighter Typhoons - er opstillet i Rumænien og Letland.

Alt dette bekræfter, at italiensk udenrigs - og militærpolitik ikke besluttes i Rom, men i Washington, lige for næsen af den "suverænitet", som er tilskrevet den nuværende regering.

Relationerne med Rusland, ligesom dem med Kina, er baseret på kviksandet i den italienske afhængighed af de strategiske beslutninger, som tages i Washington. Vi behøver blot at huske, hvordan den russisk-italienske South Stream gasledning i 2014 efter ordrer fra Washington blev saboteret og forårsagede tab for italienske firmaer på milliarder af euro. I absolut tavshed og med tilslutning fra den italienske regering.

Il manifesto , 10. Juli 2019

Oversættelse: MV

Thursday, June 27, 2019

DANSK -- Manlio Dinucci -- « KRIGSKUNST » -- EU i Pentagons atomstrategi


« KRIGSKUNST »
EU i Pentagons atomstrategi
af Manlio Dinucci




Nato forsvarsministrene (Elisabetta Trenta, Femstjernebevægelsen, for Italien og Claus Hjort Frederiksen, for Danmark) var indkaldt i Bruxelles 26. og 27. juni for at godkende den nye "afskrækkelses"strategi over for Rusland, som har været beskyldt for - uden nogen som helst beviser - at have overtrådt INF traktaten. Dybest set betyder det, at de vil rette sig ind efter USA, som ved den definitive udtrædelse af traktaten 2. august forbereder at opstille jordbaserede mellemdistance atommissiler (med en rækkevidde på mellem 500 og 5.500 km) i Europa, som ligner dem fra 1980'erne (Pershing II og krydsermissiler), som blev fjernet (sammen med Sovjets SS-20'ere) i overensstemmelse med traktaten underskrevet i 1987 af præsidenterne Gorbachev og Reagan.
De store europæiske magter, som er mere og mere splittet inden for EU, omgrupperes i NATO under amerikansk kommando for at støtte deres almindelige strategiske interesser. Ved FN-mødet afviste selvsamme europæiske union - hvoraf 21 af dens 27 medlemmer er en del af Alliancen (som også UK er, selvom de forlader EU) - det russiske forslag om at fastholde INF traktaten. På et spørgsmål af en sådan vigtighed bliver den europæiske offentlige mening bevidst holdt i en tilstand af uvidenhed af deres regeringer og de store medieselskaber. På denne måde bemærker vi ikke den tiltagende fare, som truer os alle - den øgede mulighed for, at vi en dag måske lider under brugen af atomvåben.
Dette bekræftes af det seneste strategiske dokument fra de amerikanske væbnede styrker, Nukleare Operationer (11. juni), skrevet under ledelse af præsidenten for de forenede stabschefer. I betragtning af at "vores atomstyrker giver USA kapacitet til at forfølge vores egne nationale mål", understreger dokumentet, at de må "sprede sig, være fleksible og anvendelige" i forhold til "flere forskellige modstandere, trusler og sammenhænge". Til trods for russiske advarsler om, at brugen af selv atomvåben med lav sprængstyrke ville igangsætte en kædereaktion, som kunne føre til en stor-skala nuklear konflikt, begynder den amerikanske doktrin at orientere sig på basis af et farligt begreb - "fleksibilitet".
Det strategiske dokument bekræfter, at "amerikanske atomstyrker giver os midlerne til at anvende styrker over for en lang række mål ad gangen og med de midler, som bestemmes af præsidenten".  Disse mål (specificerer det samme dokument) er i virkeligheden valgt af efterretningstjenesterne, som evaluerer deres sårbarhed over for et atomangreb og også kalkulerer effekterne af radioaktivt nedfald. Brugen af atomvåben - understreger dokumentet - "kan skabe betingelserne for afgørende resultater. I særdeleshed ville brugen af atomvåben fundamentalt transformere slagets gang ved at skabe de betingelser, som ville gøre det muligt for kommandørerne at vinde konfrontationen".
Atomvåben ville også gøre det muligt for USA at "berolige deres allierede og partnere", som med tillid til disse våben "ville opgive tanken om at eje deres egne atomvåben, og dermed tage del  i USA's mål, som er ikke-spredning".
Dokumentet angiver imidlertid, at det ville gøre det muligt for "USA og visse udvalgte NATO allierede at have fly, der kan bære både atom- og konventionelle våben".Det er en indrømmelse om, at fire lande i EU, som officielt er ikke-atomvåben besiddende - Italien, Tyskland, Belgien, Holland - og også Tyrkiet, med overtrædelse af ikke-spredningsaftalen, ikke blot opbevarer amerikanske atomvåben (B-61 bomber, som fra 2020 vil blive erstattet af de mere destruktive B61-62), men også er parat til at bruge dem i et atomangreb under Pentagons kommando.
Alt dette holdes hemmeligt af vores regeringer og parlamenter, tv og aviser, med den skyldige tavshed hos størstedelen af politikere og journalister, som ikke desto mindre dag efter dag gentager, hvor vigtigt "sikkerhed" er for os italienere og andre europæere i unionen. Den vil åbenbart være garanteret os af den amerikanske opstilling af andre atomvåben.
il manifesto, 25. Juni 2019
Oversættelse: MV



«DICHIARAZIONE DI FIRENZE»
Per la creazione di un fronte internazionale NATO EXIT in tutti i paesi europei della NATO






Friday, June 21, 2019

DANSK -- Manlio Dinucci -- « KRIGSKUNST » -- Hvem står bag brandene på olietankerne i Golfen?



« KRIGSKUNST »
Hvem står bag brandene på olietankerne i Golfen?
af Manlio Dinucci



Mens USA forberedte en ny eskalering af spændingerne i Mellemøsten ved at beskylde Iran for angrebet på olietankere i Omanbugten, mødtes den italienske vice-premierminister Matteo Salvini med en af ophavsmændene bag denne strategi i Washington, udenrigsminister Mike Pompeo og forsikrede ham om, at "Italien ønsker at genindtage dets plads som den vigtige partner på det europæiske kontinent i det største vestlige demokrati". Derved har han allieret Italien med operationen igangsat af Washington.

"Omanbugt episoden", en casus belli mod Iran, er en nøjagtig kopi af "Tonkinbugt episoden", 4. august 1964, som blev brugt som en casus belli til at bombe Nordvietnam, som blev beskyldt for at have angrebet en amerikansk torpedobåd (en beskyldning, som senere blev bevist, var falsk).

I dag viser en video, udsendt af Washington, besætningen på en påstået iransk patruljebåd fjerne en ueksploderet mine fra en olietankers skrog for at skjule dens oprindelse (fordi minen angiveligt ville bære inskriptionen "Made in Iran").

Med dette "bevis" - en veritabel fornærmelse mod vores intelligens - forsøger Washington at camouflere operationens mål. Det er en del af strategien, der sigter mod at kontrollere verdens olie- og naturgasreserver og deres energikorridorer [1]. Det er intet tilfælde, hvis Iran og Irak er i det amerikanske kikkertsigte. Deres totale oliereserver er større end Saudi Arabiens og fem gange større end USA's. Iranske naturgasreserver er ca. 2,5 gange USA's. Venezuela finder sig selv være mål for USA af den samme grund, da det er det land, som ejer de største oliereserver i verden.

Kontrollen over energikorridorerne er af største vigtighed. Ved at beskylde Iran for at forsøge at "afbryde flowet af olie gennem Hormuz strædet", meddelte Mike Pompeo, at "USA ville forsvare friheden for skibstrafik". Med andre ord meddelte han, at USA ønsker at opnå militær kontrol over dette nøgleområde med hensyn til energiforsyning, inkl. Europa, ved frem for alt at forhindre transitten af iransk olie (til hvilken Italien og andre europæiske lande i alt fald ikke har fri adgang på grund af den amerikanske embargo).

Ø  Billig iransk naturgas kunne også have nået Europa gennem en gasledning gennem Irak og Syrien. Men projektet indledt i 2011 blev ødelagt af USA/NATO operationen til ødelæggelse af den syriske stat.

Ø  Naturgas kunne også være kommet direkte til Italien fra Rusland og derfra blive distribueret til andre europæiske lande med betragtelige økonomiske fordele via South Stream ruten over Sortehavet. Men gasledningen, hvis etablering allerede var langt fremme, blev blokeret i 2014 pga. af pres fra USA og EU selv, til stor skade for Italien.

Faktisk var det produktionen gennem North Stream, som fortsatte og gjorde Tyskland til triagecentret for russisk gas. Så på basis af aftalen om det "amerikanske/europæiske strategiske samarbejde på energiområdet" fastsat i juli 2018, tredobledes amerikansk eksport af flydende naturgas (LNG) til EU. Triagecentret var i Polen, hvorfra "Freedom Gassen" blev distribueret og også nåede til Ukraine.

Washingtons formål er strategisk - for at ramme Rusland ved at erstatte russisk gas i Europa med amerikansk gas. Men vi har ingen garantier, hverken på prisen eller på tidshorisonten for amerikansk gas, der udvindes fra bituminøst skifer ved hjælp af teknikken kendt som fracking(hydraulisk frakturering), som er katastrofal for miljøet.

Så hvad har Matteo Salvini at sige om alt dette? Da han ankom til det "største demokrati i den vestlige verden", erklærede han stolt - "jeg er en del af en regering, som i Europa ikke længere er tilfreds med brødkrummerne".


[1] « Geopolitique du petrole à l’ere Trump » (Oliens geopolitik i Trumps æra) af Thierry Meyssan, Voltaire Network, 9. april 2019.

Kilde:  Il manifesto, 18. Juni 2019

Oversættelse: MV





Thursday, June 20, 2019

DANSK -- Manlio Dinucci --“KRIGSKUNST”— RUSLAND-KINA: TOPMODET, SOM MEDIERNE IGNOREREDE


With President of the People's Republic of China Xi Jinping.

“KRIGSKUNST”
Rusland-Kina: topmødet, som medierne ignorerede
af Manlio Dinucci



VOLTAIRE NETWORK | ROM (ITALIEN) | 12. JUNI 2019

JPEG - 59 ko

5. juni koncentrerede mediernes kameraer sig om præsident Trump og NATO's europæiske ledere, som på årsdagen for D-dagen, selv fejrede "fred, frihed og demokrati i Europa" i Portsmouth, og sværgede "altid at forsvare dem, hvor som helst de blev truet". Referencen til Rusland er tydelig.

De store medier har enten ignoreret mødet, eller sarkastisk henvist den til mindre vigtige nyheder, som fandt sted på den samme dag i Moskva mellem præsidenterne fra Rusland og Kina. Vladimir Putin og Xi Jinping afholdt sig fra på deres 30. møde inden for 6 år at præsentere retoriske begreber, men gjorde opmærksom på en række fakta.

Udvekslingerne mellem de to lande, som sidste år nåede op over 100 milliarder dollars, udvides nu med omkring 30 nye kinesiske projekter til investering i Rusland, især inden for energisektoren, til en total på 22 milliarder dollars.

Rusland er blevet den største olieeksportør til Kina og forbereder at gøre det samme med naturgas: den største østlige gasledning vil åbne i december, fulgt af en anden fra Sibirien, samt to store anlæg til eksport af flydende naturgas.

Den amerikanske plan om at isolere Rusland gennem sanktioner, som EU også anvendte, kombineret med indstillingen af russisk energieksport til Europa, vil derfor vise sig at være ubrugelig.

Russisk-kinesisk samarbejde vil ikke være begrænset til energisektoren. Fælles projekter er blevet igangsat inden for rumfart og andre højteknologiske sektorer. Kommunikationslinjerne mellem de to lande (jernbane, vej, flod og sø) bliver kraftigt udviklet. Kulturelle udvekslinger og turist-flowet udvikler sig også hurtigt.

Det er samarbejde i stor skala, hvis strategiske visioner er antydet gennem to beslutninger meddelt ved slutningen af mødet:

Ø  underskrivningen af en aftale mellem de to regeringer om at udvide brugen af nationale valutaer (rublen og yennen) i kommercielle udvekslinger og finansielle transaktioner, som et alternativ til den stadigt dominerende dollar;

Ø  intensivering af bestræbelser på at integrere den Nye Silkevej promoveret af Kina og den Eurasiske Økonomiske Union (EAEU) promoveret af Rusland med det "sigte at skabe et større eurasisk partnerskab i fremtiden".


Det faktum, at dette sigte ikke kun er af økonomisk art, bekræftes af den "Fælles Deklaration om at styrke strategisk stabilitet i verden", som blev underskrevet ved slutningen af mødet. Rusland og Kina deler "identiske eller meget lignende positioner", som de facto er modsat USA's/NATO's, hvad angår Syrien, Iran, Venezuela og Nordkorea.

De kommer med en advarsel: USA's udtræden af INF-traktaten (med det mål at opstille mellemdistance atommissiler omkring Rusland og Kina) risikerer at accelerere våbenkapløbet og øger muligheden for en atomar konflikt. De fordømmer USA's afslag om at indføre total forbud mod atomprøvesprængninger.

De anser det også for "uansvarligt", at visse stater, som selvom de er underskrivere af Ikke-Sprednings traktaten, øver "fælles atommissioner" og kræver "returnering af alle atomvåben, opstillet uden for deres grænser, til deres nationale territorier".

Dette krav berører direkte Italien og andre europæiske lande, hvor USA med overtrædelse af Ikke-Sprednings traktaten har placeret atomvåben, som kan blive brugt af værtslandene under amerikansk kommando: B-61 atombomber, som fra 2020 vil blive erstattet af de endnu farligere B61-12'ere

De store medier har ikke sagt noget om dette, men havde 5. juni travlt med at beskrive førstedame Melania Trumps smukke dragter ved D-dag ceremonierne.
 
Kilde
Il Manifesto (Italien)/Réseau Voltaire


Oversættelse: MV


«DICHIARAZIONE DI FIRENZE»
Per la creazione di un fronte internazionale NATO EXIT in tutti i paesi europei della NATO







Saturday, June 15, 2019

DANSK -- Manlio Dinucci -- « KRIGSKUNST » -- BILDERBERG GRUPPENS LANGE ARM

 Resultado de imagem para PICTURES OF CLUB BILDERBERG IN 2019
« KRIGSKUNST »
Bilderberg Gruppens lange arm

I de seneste år er der skrevet mange latterlige historier om Bilderberg Gruppen. Med baggrund i dokumentationerne er det imidlertid muligt at stykke et pålideligt billede sammen. Mange researchere har arbejdet på det. Det er absolut ikke en verdens regering, men et indflydelsesrigt netværk bestående af CIA og MI6, hvis hensigt er at støtte NATO.

VOLTAIRE NETWORK | ROM (ITALIEN) | 4. JUNI 2019

JPEG - 27.2 ko

Henry Kissingers og Mike Pompeos ankomst til Montreux Palace
til  Bilderberg Gruppens 67. årlige møde.


Tre italienere var inviteret til dette års møde i Bilderberg Gruppen, som blev holdt i Montreux i Schweiz mellem 30. maj og 2. juni. En anden journalist var inviteret sammen med Lili Gruber, vært på tv-kanalen La7, og nu den permanente vært for Bilderberg Gruppen - det var Stefano Feltri, assistant director for Fatto Quotidiano, ledet af Marco Travaglio. Den "tredje mand" valgt af Bilderberg er Matteo Renzi, senator for Partito Democratico og ex-præsident i Rådet.

Bilderberg Gruppen, oprettet formelt i 1954 på initiativ af visse amerikanske og europæiske "prominente borgere", blev i virkeligheden dannet af CIA og den britiske efterretningstjeneste MI6 for at støtte NATO mod USSR [1]. Efter den Kolde Krig fortsatte den med at spille den samme rolle til støtte for USA's og NATO's strategi.

Gæsterne ved disse årlige møder er næsten udelukkende borgere fra Vesteuropa og Nordamerika. De tæller omkring 130 repræsentanter fra den politiske, økonomiske, militære, større mediers og efterretningstjenesters verden, som formelt set deltager i personlig egenskab. De samles bag lukkede døre på luksuriøse hoteller, hvert år i et nyt land og beskyttes af drakoniske militære sikkerhedssystemer. Ingen journalister eller observatører får adgang og intet kommuniké bliver nogensinde udsendt. Deltagerne aflægger ed på tavshed - de har ikke engang lov til at afsløre talernes identitet, som måske har givet dem informationer (i total modstrid med deres erklærede "gennemsigtighed").  Vi ved kun, at de i år for det meste talte om Rusland og Kina, installationer i rummet, en stabil strategisk orden og kapitalismens fremtid.

De vigtigste tilstedeværende i år var, som sædvanlig, dem fra USA:


Ø  Henry Kissinger, "historisk figur" i Gruppen med bankmand David Rockefeller (grundlægger af Bilderberg og den Trilaterale Kommission, døde i 2017); 
Ø  Mike Pompeo, ex-chef for CIA og nuværende udenrigsminister [2]; 
Ø  general David Petraeus, ex-chef for CIA [3]; 
Ø  Jared Kushner, rådgiver (og svigersøn) for præsident Trump om Mellemøsten og nær ven af den israelske premierminister Benjamin Netanyahu. 

Ø  Endvidere Jens Stoltenberg, NATO's generalsekretær, som fik et andet mandat for tjenester ydet USA.

I fire dage på hemmelige multilaterale og bilaterale møder styrkede og udvidede disse repræsentanter sammen med andre kendte eller ukendte figurer i Vestens førende magter netværket af kontakter, som gør det muligt for dem at influere regeringers politik og den offentlige menings retning.

Resultaterne er synlige. I Il Fatto Quotidiano forsvarer Stefano Feltri voldsomt Bilderberg Gruppen og forklarer, at disse møder afholdes i hemmelighed "for at skabe en ligefrem og åben debat, som specifikt er ikke-institutionel" og angriber de "utallige konspirationsteoretikere", som spreder "myter" om Bilderberg Gruppen og den Trilaterale Kommission [4].

Dog afholder han sig fra at nævne det faktum, at blandt disse "utallige konspirationsteoretikere" stod dommer Ferdinando Imposimato, ærede præsident for den øverste kassationsret (han døde i 2018), som beskrev resultatet af de undersøgelser, han havde indledt, som følger: "Bilderberg Gruppen er delvist ansvarlig for strategien om spændinger og derfor også massakrerne" - begyndende med den på Piazza Fontana, hvor Bilderberg Gruppen arbejdede sammen med CIA og de italienske efterretningstjenester, med Gladio og de neo-fascistiske grupper, med P2 logen og de amerikanske frimurerloger på NATO baser [5].

Selv Matteo Renzi har nu fået adgang til denne prestigefyldte klub. Uden hensyntagen til den mulighed, at de måske har inviteret ham på grund af hans talenter som analytiker, står vi tilbage med den hypotese, at disse magtfulde mænd og kvinder hemmeligt forbereder en eller anden politisk operation i Italien. Feltri vil undskylde, at vi tilslutter os de "utallige konspirationsteoretikere".

Læs: The Bilderberg Group – the « élite » of World Power (Bilderberg Gruppen - verdensmagtens "elite"), af den italienske sociolog og økonom Domenico Moro. Læs også “Presentation au lecteur français” (Præsentation til franske læsere) af Bernard Genet (vært på Comaguer).


Vi har genskabt den officielle liste over deltagerne i 2019-mødet i Bilderberg Gruppen, men med vores egen definition af deres funktioner: « Liste des participants à la reunion 2019 du Groupe de Bilderberg », Voltaire Network, 1. juni 2019.

Forberedelsen af uventede politiske begivenheder er en af Bilderberg Gruppens talenter. Således inviterede Gruppen i 2014 Emmanuel Macron, som erklærede sit brud med Francois Hollande. Eller igen i 2016 borgmesteren i Le Havre, Edouard Philippe, som erklærede sin støtte til Emmanuel Macron. De to mænd blev præsident og premierminister i den franske republik.



[1] « Ce que vous ignorez sur le Groupe de Bilderberg » ("Det I ikke ved om Bilderberg Gruppen"), af Thierry Meyssan, Komsomolskaïa Pravda (Rusland), Voltaire Network, 9. april 2011.

Læs venligst nedenunder oversat i dansk.

[2] Figurerer ikke på den officielle liste. Hans tilstedeværelse blev afsløret af  dagbladet L’echo: « Mike Pompeo est à la reunion du groupe Bilderberg » ("Mike Pompeo deltager i Bilderberg Gruppens møde"), Nicolas Keszel, L’echo, 1. juni 2019.

[3] Som chef for CIA udtænkte David Petraeus væbningen af Daesh gennem "Operation Timber Sycamore". Han fortsætter denne trafik i dag som direktør for Global Institute of Investment Funds, KKR, som ledes af Henry Kravis, den vigtige vært for Bilderberg - hans kone er administrator. Han er også hovedfinancier for Emmanuel Macron. « Des milliards de dollars d’armes contre la Syrie » ("Våben for milliarder af dollars mod Syrien"), af Thierry Meyssan, Voltaire Network, 18. juli 2017.


[4] “Sì, il gruppo Bilderberg mi ha invitato alla sua riunione. Vi spiego perche mi interessa partecipare” ("Ja, Bilderberg Gruppen inviterede mig til mødet. Jeg vil forklare, hvorfor jeg var interesseret i at deltage"), Stefano Feltri, 28. maj 2019; « Stefano Feltri al Bilderberg, per me e un errore e le spiego perche » ("Stefano Feltri på Bilderberg, for mig er det en fejl, og jeg forklarer hvorfor"), Angelo Cannatà, 1. juni 2019 ; « Dentro il Bilderberg : ecco di cosa si discute davvero » ("Inden for Bilderberg: Her er, hvad der virkelig bliver diskuteret"), Stefano Feltri, 4. juni 2019, Il Fatto Quotidiano.

[5] « Terrorisme : le juge Imposimato accuse le Bilderberg » ("Terrorisme: dommer Imposimato beskylder Bilderberg"),Voltaire Network, 30. januar 2013.


Oversættelse: MV

Det I ikke ved om Bilderberg gruppen
af Thierry Meyssan 

Ideen om, at Bilderberg Gruppen står bag skabelsen af en mystisk fremtidig Verdens Regering er blevet spredt i årevis. Idet Thierry Meyssan har haft adgang til denne meget hemmelige klubs arkiver, viser han, at denne tro leder i en falsk retning, hvilket tjener til at skjule Gruppens sande identitet og funktion. I virkeligheden er Bilderberg Gruppen dannet af NATO. Det har som mål at influere nøgleledere på globalt plan og gennem dem manipulere den offentlige mening for at få den til at favne den nordatlantiske alliances ideer og handlinger.

Voltaire Network | Moskva (Rusland) | 9. maj 2011 
  

JPEG - 36.1 kb
Gruppens første møde på Bilderberg hotel (1954)

Hvert år siden 1954 mødes over et hundrede af de mest prominente personligheder fra Vesteuropa og Nordamerika - bag lukkede døre og med størst sikkerhed - i Bilderberg Gruppen. Dette eksklusive seminar varer i tre dage, og næsten intet fra debatterne siver ud til verden udenfor.

Siden Sovjetunionens sammenbrud har talløse journalister vist denne hemmelige, elitære organisation interesse. Visse skribenter har set den som begyndelsen til en Verdens Regering, ansvarlig for de store politiske, kulturelle, økonomiske og militære beslutninger i den anden halvdel af det tyvende århundrede. Denne fortolkning har også været ytret af Fidel Castro, men det er aldrig blevet bekræftet eller afkræftet af nogen solide fakta.

For at finde ud af, hvad Bilderberg Gruppen er eller ikke er, ledte jeg efter dokumenter og førstehånds vidner. Jeg fik adgang til alle dens optegnelser fra perioden 1954-1966 og utallige senere dokumenter, og jeg fik mulighed for at tale med en tidligere deltager, som jeg har kendt i mange år. Ingen anden journalist til dato, inkl. skribenter, som har populariseret stereotyperne af i dag, har haft adgang til denne rigdom af Bilderberg Gruppens interne dokumenter
.
Her er, hvad jeg fandt ud af...

Det første møde

70 personligheder fra 12 forskellige lande deltog i Gruppens første møde. Det var et tredages seminar, fra 29. til 31. maj 1954, i nærheden af Arnhem (Holland). Gæsterne boede på to hoteller i nærheden, men debatterne blev holdt på Bilderberg Hotel, som gav Gruppen dens navn.

Invitationerne med et brevhoved fra Soestdijk Slot er interessant: "Jeg anmoder alvorligt om Deres tilstedeværelse ved den uformelle Internationale Konference, som afholdes i Nederlandene i slutningen af maj. Denne konference ønsker at undersøge en række spørgsmål af stor vigtighed for den vestlige civilisation og hvis hensigt er at fremme gensidig forståelse og goodwill gennem en fri udveksling af meninger." Invitationerne var underskrevet af prinsgemalen af Nederlandene, Bernhard zur Lippe-Biesterfeld, og med dem fulgte adskillige sider med administrative informationer angående transport og overnatning. Først og fremmest lærer vi, at de delegerede kom fra USA og 11 fra Vesteuropa, og at 6 møder à hver 3 timer var programsat.

I betragtning af prins Bernhards nazi fortid (han tjente i SS kavaleriet indtil sin vielse i 1937 med prinsesse Juliana) og i sammenhæng med McCarthyismen i USA, er det klart, at "spørgsmålene af stor vigtighed for den vestlige civilisation" drejede sig om kampen mod kommunisme.

Da de først var ankommet, blev gæsternes forventninger dæmpet af de to mødeledere: den amerikanske forretningsmand John S. Coleman og den afgående belgiske udenrigsminister Paul van Zeeland. Den første var en aktiv forkæmper for frihandel og den anden en tilhænger af EDC (European Defense Community - europæisk forsvarsfællesskab) [1]. Sidst, men ikke mindst, ved den fjerneste ende af bordet (se foto) sad Joseph Retinger, den intellektuelle indflydelse bag briterne. Alt dette antyder, at de hollandske og britiske monarkier sponsorerede dette møde for at støtte det europæiske forsvarsfællesskab og den økonomiske model om fri markedskapitalisme mod den anti-Amerikanisme, som kommunisterne og Gaullisterne promoverede.

Men skinnet bedrager. Målet var ikke at føre en kampagne for EDC, men at mobilisere eliten til den Kolde Krig.

Hans Kongelige Højhed, Prins Bernhard, blev valgt til at indkalde til denne konference, fordi hans status som prinsgemal ville give den en statslig karakter uden at være formel. Faktisk blev han brugt for at skjule den reelle sponsor: en organisation regeringer imellem, som har til hensigt at manipulere regeringerne i nogle af dens medlemsstater.

John S. Coleman var endnu ikke formand for det amerikanske handelskammer, men han havde allerede oprettet "Citizen's Committee for a National Trade Policy" ("Borgeres komité for en national handelspolitik") - CCNTP. Ifølge ham ville absolut frihandel, dvs. afskaffelse af al told, gøre det muligt for lande allieret med USA at øge deres velstand og finansiere det europæiske forsvarsfællesskab (med andre ord at genbevæbne Tyskland og integrere dets potentielle militærmagt i NATO).

Dokumenterne i vores besiddelse viser imidlertid, at CCNTP var en "Borgeres" komité kun af navn. Den er faktisk et initiativ fra Charles D. Jackson, den psykologiske krigsrådgiver i det Hvide Hus. Operationen blev i virkeligheden kontrolleret af William J. Donovan, tidligere kommandør for OSS (den amerikanske efterretningstjeneste under krigen), nu leder af opbygning af den amerikanske gren af NATO's hemmelige efterretningstjeneste, Gladio [2].

Paul van Zeeland var ikke kun promotor for det europæiske forsvarsfællesskab, men også politiker med stor erfaring. Ved Befrielsen var han formand for Independent League for European Cooperation (ILAE) (Uafhængig Sammenslutning for Europæisk Samarbejde), hvis mål var at skabe en told- og monetær union. Denne organisation blev oprettet af tidligere nævnte Joseph Retinger.

GIF - 76.2 kb
Joseph Retinger

Netop Retinger, som fungerede som sekretær ved Bilderberg konferencen, tjente under krigen i den engelske efterretningstjeneste (OES) under general Colin Gubbins. En polsk eventyrer, Retinger opdagede, at han var rådgiver for Sikorski regeringen i eksil i Storbritannien. I London livede han den lille verden af regeringer i eksil op og samlede sig en af de bedste adressebøger i det nyligt befriede Europa.

Hans ven, Sir Gubbins, forlod officielt efterretningstjenesten og SOE blev nedlagt. Retinger havde en lille tekstilforretning, som tjente som "dække". Faktisk var han sammen med sin kollega Donovan ansvarlig for etableringen af den engelske gren af Gladio. Han deltog i alle de forberedende møder til Bilderberg konferencen og var til stede blandt gæsterne siddende ved siden af Charles D. Jackson.

Ukendt for deltagerne var NATO's efterretningstjenester reelt den organiserende kraft bag kulisserne. Bernhard, Coleman og Van Zeeland blev brugt som frontfigurer.

I modsætning til ideen udviklet af de kreative journalister, som forestillede sig, at Bilderberg Gruppen skabte en hemmelig Verdens Regering, er denne klub med indflydelsesrige ledere i virkeligheden et lobby redskab til fremme af NATO's interesser. Den er reelt langt mere alvorlig og farlig, fordi det er NATO, som sigter mod at være den hemmelige Verdens Regering - garant for international status quo og at fastholde amerikansk indflydelse.

Ydermere blev sikkerheden ved hvert efterfølgende møde ikke ydet af værtslandets politi, men af NATO alliancens soldater.

Blandt de ti talere var der to tidligere premierministre (Guy Mollet, Frankrig, Alcide de Gasperi, Italien), tre embedsmænd for Marshall Planen, Kold Krigs høgen (Paul H. Nitze) og frem for alt en ekstremt magtfuld bankmand (David Rockefeller).

Ifølge de forberedende dokumenter udgjorde omkring 20 personer inderkredsen. De kendte mere eller mindre i detaljer dem, som trak i trådene og på forhånd tilrettelagde deres arbejde. De mindste detaljer var forberedt på forhånd og intet var overladt til tilfældighederne. På den anden side vidste de andre halvtreds deltagere intet om, hvad der skete bag kulisserne. De blev valgt for at influere deres respektive regeringer og den offentlige mening i deres lande. Seminaret var organiseret for at overbevise disse ledere og anspore dem til at udbrede NATO Alliancens synspunkter i deres respektive lande.

Debatterne handlede ikke om de større internationale problemer, men analyserede snarere Sovjetunionens formodede ideologiske strategi og planlagde, hvordan den skulle imødegås af den "frie verden".

De første udsagn vurderede den kommunistiske trussel. De "bevidste kommunister" er personer, som havde til hensigt at stille deres hjemland i Sovjetternes tjeneste for at indføre en kollektivistisk verden. De må bekæmpes. Men det var en vanskelig udfordring, fordi disse "bevidste kommunister" i Europa var omgivet af en masse kommunistiske vælgere, som intet kendte til deres djævelske planer og fulgte dem i håb om forbedrede sociale vilkår.

Gradvist blev retorikken mere radikal. Den "frie verden" må bekæmpe den "kommunistiske konspiration i verden", ikke kun generelt, men også ved at reagere på specifikke spørgsmål angående amerikanske investeringer i Europa eller om afkolonisering. 

Endelig behandlede talerne hovedproblemet, som Sovjetterne ifølge dem udnyttede til deres fordel. Af kulturelle og historiske grunde brugte de politiske ledere i den "frie verden" forskellige argumenter i USA og i Europa, argumenter, som indimellem modsagde hinanden. De mest emblematiske tilfælde er udrensningerne organiseret af senator McCarthy i USA. De var vigtige for at redde demokratiet, men metoden blev i Europa opfattet som en form for totalitarisme. 

Det endelige budskab var, at ingen diplomatisk forhandling, intet kompromis var muligt i forhold til de "Røde". Kommunisternes rolle i Vesteuropa måtte forhindres for enhver pris, men det ville kræve snedighed: da de ikke bare kan arresteres og skydes. De måtte neutraliseres diskret, uden at deres vælgere fandt ud af, hvad der skete. Kort sagt den ideologi, som udvikledes, var NATO's og Gladios. Ingen sagde, at der skulle fuskes med valg eller at moderate skulle myrdes, men alle deltagere enedes om at redde den "frie verden", at frihed skulle sættes "i parantes".

Selvom det foreslåede europæiske forsvarsfællesskab (EDC) blev nedstemt tre måneder senere i det franske parlament under angreb fra de kommunistiske parlamentsmedlemmer og de "nationale ekstremister" (med andre ord de Gaulles tilhængere), blev Kongressen ikke desto mindre anset for en succes. Selvom det så sådan ud, var der ingen hensigt om at støtte oprettelsen af EDC eller nogen anden specifik politik. Det reelle mål var at sprede den herskende elites ideologi ved at influere meningsdannerne, som til gengæld ville influere resten af samfundet. Objektivt set var vesteuropæerne mindre opmærksomme på de friheder, som de blev nægtet og mere og mere opmærksomme på de friheder, som østeuropæerne ikke kunne nyde.

Bilderberg Gruppen bliver en organisation

En ny konference blev holdt i Barbizon, Frankrig, fra 18. til 20. marts 1955.

Den ide, at konferencerne skulle afholdes årligt og at det krævede et permanent sekretariat, blev mere og mere tydeligt. Prins Bernhard blev mindre synlig, efter han blev taget i bestikkelse (Lockheed Martin skandalen). Han blev afløst af den tidligere britiske premierminister Alec Douglas Home (1977-80). De følgende præsidentskaber blev beklædt af den tidligere tyske kansler og præsident Walter Scheel (1981-1985), tidligere direktør for Bank of England Eric Roll (1986-89), tidligere NATO generalsekretær Peter Carrington (1990-98) og endelig tidligere vicepræsident for Europakommissionen Etienne Davignon (siden 1999).

I mange år blev lederen af Bilderberg Gruppen assisteret af to generalsekretærer, en for Europa og Canada (vasalstaterne) og en for USA (herskeren), der har imidlertid kun været en generalsekretær siden 1999.

Fra det ene år til det næste har debatterne været ganske overflødige. Det er grunden til, at gæsterne jævnligt udskiftes. Men der er altid en kernegruppe, der forbereder konferencen på forhånd og de nytilkomne, som lærer atlantiker retorikken på mode.

For tiden (2011) samler det årlige seminar over 120 deltagere, inklusiv en tredjedel af den permanente kernegruppes medlemmer. De blev udvalgt af Alliancen baseret på deres sociale netværk og deres kapacitet til at influere resten af samfundet, uden hensyn til deres særlige funktioner i samfundet. Således vedbliver de at være medlemmer af kernegruppen, selv når de skifter job.

Her er den præcise liste over kernegruppen, inklusiv medlemmer af bestyrelsen, som tjener som frontfigurer for gæsterne, og de mindre synlige medlemmer, for ikke at skræmme de nytilkomne væk.

JPEG - 20.1 kb
Etienne Davignon, generalsekretær i Bilderberg Gruppen
Bestyrelsen

Josef Ackermann Schweizisk bankmand, direktør for Deutsche Bank, vicedirektør for Verdens Økonomiske Forum i Davos.

Roger C. Altman Amerikansk bankmand, tidligere kampagnerådgiver for John Kerry og Hillary Clinton, direktør i Investment Bank Evercore Partners Inc.

Francisco Pinto Balsemão Tidligere socialistisk premierminister i Portugal (1981-83), direktør og grundlægger af det største selskab inden for portugisisk tv SIC. (T)

Fran Bernabè Italiensk bankmand, nuværende direktør for Telecom Italia. (T)

Henri de Castries CEO i det franske forsikringsselskab AXA.

Juan Luis Cebrián Direktør for det spanske medie- og fjernsynsselskab Prisa.

W. Edmund Clark Canadisk bankmand, CEO i Toronto-Dominion Bank Financial Group.

Kenneth Clarke Tidligere vicedirektør i British American Tobacco (1998-2007), britisk justitsminister, vicedirektør i European Movement UK.

George A. David CEO i Coca-Cola.

Étienne Davignon Belgisk forretningsmand, tidligere vicepræsident i Europakommissionen (1981-85), nuværende vicedirektør i Suez Tractebel.

Anders Eldrup CEO i det danske gas- og olieselskab DONG Energy.

Thomas Enders Direktør for Airbus.

Victor Halberstadt Økonomiprofessor ved det hollandske universitet i Leiden, forretningskonsulent for forskellige selskaber som Goldman Sachs og Daimler-Chrysler.

James A. Johnson Amerikansk financier, han var en stor bidragyder til det demokratiske parti og en arkitekt til udnævnelsen af Barack Obama. Han er vicedirektør i investeringsbanken Perseus.

John Kerr of Kinlochard Tidligere britisk ambassadør i Washington, vicedirektør i olieselskabet Royal Dutch Shell. (T)

Klaus Kleinfeld Tysk CEO i den amerikanske aluminium gigant, Alcoa.

Mustafa V. Koç CEO i Koç Holding, det største tyrkiske selskab.

Marie-Josée Drouin-Kravis Økonomisk kolumnist på tryk og på tv i Canada. Forsker ved det meget militaristiske Hudson Institute. Hun er Henry Kravis' tredje kone.

Jessica T. Mathews Tidligere direktør for globale anliggender i det nationale sikkerhedsråd i USA. Nuværende direktør for Carnegie Foundation.

Thierry de Montbrial Økonom, stiftende direktør for French Institute for International Relations (IFRI) og World Policy Conference.

Mario Monti Italiensk økonom, tidligere europakommissær for beskyttelse af frihandel (1999-2005), medstifter af Spinelli Group for European Federalism.

Egil Myklebust Tidligere chef for Norwegian ansatte, direktør for Scandinavian Airlines System (SAS).

Matthias Nass Assistant director på den tyske avis Die Zeit.

Jorma Ollila Finsk forretningsmand, tidligere CEO i Nokia, nuværende direktør hos Royal Dutch Shell.

Richard N. Perle Tidligere formand i Defense Policy Board Advisory Committee i Pentagon, han er en nøgleleder for Straussianere (disciple af Leo Strauss) og som sådan en vigtig neo-konservatisme figur.

Heather Reisman Canadisk forretningskvinde, CEO i Publishing Group Indigo-Chapters.

Rudolf Scholten Tidligere østrigsk finansminister, direktør i Central Bank.

Peter D. Sutherland Tidligere irsk EU-konkurrencekommissær, dengang generaldirektør for World Trade Organization. Tidligere direktør for British Petroleum, nuværende formand i Goldman Sachs International, tidligere præsident for den europæiske afdeling af den Trilaterale Kommission, og vicepræsident for European Round Table of Industrialists, nu æret præsident for European Movement - Irland.

J. Martin Taylor Tidligere MP, CEO i den kemiske og landbrugsindustrielle gigant Syngenta.
Peter A. Thiel Amerikansk forretningsmand, CEO i PayPal, direktør for Clarium Capital Management og Facebook aktionær.

Daniel L. Vasella CEO i den schweiziske farmaceutiske gruppe Novartis.

Jacob Wallenberg Svensk bankmand, han er direktør i mange transnationale selskaber.

JPEG - 20.3 kb
Henry Kissinger er den hovedansvarlige for invitationer til Bilderberg Gruppen.

Medlemmer af den skjulte kernegruppe

Carl Bildt Tidligere liberal statsminister i Sverige (1991-94), tidligere special udsending for EU og FN på Balkan (1995-97, 1999-2001), nuværende udenrigsminister i Sverige. (T)

Oscar Bronner CEO på det østrigske dagblad Der Standard.

Timothy C. Collins Amerikansk investor, direktør i investeringsfonden Ripplewood. (T)

John Elkann CEO i den italiensk koncern Fiat Auto (hans bedstefar Gianni Agnelli var i fyrre år en af lederne i Bilderberg Gruppen. Han arvede familieformuen efter hans bedstefar Giovannis naturlige død og hans onkel Edoardos for tidlige død. Kilder i politiet er imidlertid overbevist om, at Edoardo blev myrdet efter at have konverteret til Shia Islam, så familieformuen ville blive inden for den jødiske gren af familien).

Martin S. Feldstein Tidligere økonomisk rådgiver for Ronald Reagan (1982-84), og nuværende økonomisk rådgiver for Barack Obama. Han var med i George W. Bush’s Foreign Intelligence Advisory Board. Han underviser på Harvard. (T)

Henry A. Kissinger Tidligere national sikkerhedsrådgiver og amerikansk udenrigsminister, central figur i det amerikanske militære-industrielle kompleks, nuværende direktør i det rådgivende firma Kissinger Associates.

Henry R. Kravis Amerikansk financier, leder i investeringsfonden KKR. Han er en stor fundraiser for det republikanske parti.

Neelie Kroes Tidligere liberal transportminister i Holland, EU- konkurrencekommissær, og nuværende kommissær for det digitale samfund.

Bernardino Léon Gross Spansk diplomat, generalsekretær for Jose Luis Zapateros socialistiske regerings præsidentembede.

Frank McKenna Tidligere medlem af Supervisory Commission Canadian Security Intelligence Service, Canadas ambassadør i Washington (2005-06), vicedirektør i Toronto-Dominion Bank.

Queen Beatrix of the Netherlands Hun er datter af Prins Bernhard.

George Osborne Britisk finansminister. Denne neo-konservative ses som en euroskeptiker, dvs. at han er imod Storbritanniens deltagelse i den europæiske union, men han er tilhænger af organisationen inden for unionen på kontinentet.

Robert S. Prichard Canadisk økonom, direktør i trykkeri og audiovisuel Torstar.

David Rockefeller Patriarken i en lang række af bankmænd. Han er det ældste medlem i kernegruppen af Bilderbergere. Han er også formand i den Trilaterale Kommission, en lignende organisation, der inddrager asiatiske deltagere.

James D. Wolfensohn Australsk bankmand, som opnåede amerikansk statsborgerskab for at blive direktør i Verdensbanken (1995-2005), nu direktør i rådgivningsfirmaet Wolfensohn & Co.

Robert B. Zoellick Amerikansk diplomat, tidligere amerikansk handelsrepræsentant (2001-05), nuværende direktør i Verdensbanken.

JPEG - 21.7 kb
David Rockefeller, konsulent for Bilderberg Gruppen 

Bilderbergerne repræsenterer ikke nødvendigvis de selskaber eller institutioner, som de arbejder for. Det er imidlertid interessant at se det brede spektrum i deres politiske og økonomiske indflydelse.

Lobbyen for den mest magtfulde militære organisation i verden

I de senere år er antallet af emner diskuteret ved de årlige konferencer steget for at kunne følge trit med verdensbegivenheder. Men diskussionsemnerne er i virkeligheden ikke vigtige, fordi diskussionerne ikke har noget præcist mål i sig selv. Konferencen er blot et påskud til at formidle andre budskaber. Desværre har vi ikke adgang til de nyeste forberedende dokumenter og vi kan kun spekulere over de direktiver, som NATO vil forsøge at sprede gennem disse meningsdannere.

Bilderberg Gruppens omdømme har ledt nogle skribenter til at tro, at Gruppen udnævner folk til vigtige stillinger. Det er latterligt og det skjuler dem, der virkelig trækker i trådene bag kulisserne inden for den Atlantiske Alliance.

For eksempel under det sidste amerikanske præsidentvalg blev det rapporteret, at Barack Obama og Hillary Clinton forsvandt 6. juni 2008 for at forhandle om at gøre en ende på deres rivaliseren. I virkeligheden deltog de i Bilderberg Gruppens årlige konference i Chantilly, Virginia (USA). Den følgende dag bekendtgjorde Fr. Clinton, at hun trak sig fra kapløbet. Nogle skribenter konkluderede, at beslutningen blev taget under Bilderberg mødet. Det logiske er forkert, idet beslutningen allerede var taget på forhånd tre dage forinden, i betragtning af antallet af stemmer for senator Obama ved det demokratiske partis nomineringskomité.

Ifølge vores kilder skete der noget andet. Barack Obama og Hillary Clinton indgik en finansiel og politisk aftale. Senator Obama reddede sin rival økonomisk og tilbød hende en stilling i sin administration (Clinton afslog vicepræsidentembedet og valgte i stedet udenrigsministeriet) i bytte for hendes aktive støtte under kampagnen mod McCain. Så blev de to ledere præsenteret af James A. Johnson på Bilderberg Konferencen, hvor de forsikrede deltagerne, at de ville arbejde sammen. Barack Obama havde allerede været NATO's kandidat i lang tid. Hr. Obama og hans familie har altid arbejdet for CIA og Pentagon [3]. Ydermere blev startkapitalen til hans kampagne ydet af det engelske kongehus via en forretningsmand ved navn Nadhmi Auchi. Ved at præsentere den sorte senator for Bilderbergerne organiserede de rent faktisk public relations på internationalt plan for den fremtidige amerikanske præsident.

Tilsvarende blev det rapporteret, at Bilderberg Gruppen afholdt en improviseret middag uden for Konferencen 14. november 2009 på Chateau de Val Duchesse, som ejes af den belgiske konge. Den tidligere belgiske premierminister Herman van Rompuy leverede en tale. Fem dage senere blev han valgt til præsident for Europarådet. Endnu engang konkluderede nogle skribenter fejlagtigt, at Bilderberg Gruppen havde været "kongemageren".

I virkeligheden kunne præsidenten for Europarådet ikke vælges uden for NATO kredsen, og det bør huskes, at EU selv var resultatet af flere hemmelige bestemmelser i Marshall Planen. Desuden må dette valg tilsluttes af medlemsstaterne. Denne type af beslutninger kræver langvarige forhandlinger og tages tydeligvis ikke under en uformel middag med venner. 

Og ifølge vores kilde sammenkaldte præsidenten for Bilderberg Gruppen, Etienne Davignon, denne særlige middag for at introducere van Rompuy for hans indflydelsesrige hold. Disse kontakter var så meget mere vigtige, idet den første person, der skulle besætte den nye stilling som præsident for Europarådet, var fuldstændig ukendt uden for sit eget land. Under middagen skitserede Hr. van Rompuy sit program for indførelse af en europæisk skat til direkte finansiering af Unionens institutioner uden at høre medlemsstaterne. Bilderbergernes rolle var at bekendtgøre vidt og bredt, at de kender Herman van Rompuy og at bekræfte hans kvalifikationer som formand for Unionen.

Bilderberg Gruppens virkelighed er mindre romantisk end nogle skribenter har forestillet sig. Den utrolige opstilling af soldater for at sikre sikkerheden under møderne har ikke så meget at gøre med beskyttelse som for at gøre indtryk på deltagerne. Det viser ikke deres magt, men viser i stedet, at den eneste reelle magt i Vesten er NATO. Alle har "valget" til enten at støtte NATO og blive støttet af den ... eller bekæmpe den og blive ubarmhjertigt knust af den.

Desuden, selvom Bilderberg Gruppen udviklede en anti-kommunistisk retorik, da den blev oprettet, var den ikke rettet mod USSR og er i dag ikke rettet mod Rusland. Den følger Alliancens strategi, som ikke er en pagt imod Moskva, men snarere forsvaret - og muligvis udvidelsen - af Washingtons indflydelsessfære. Ved dets oprettelse havde NATO håbet på at integrere Sovjetunionen, hvilket ville have indebåret en forpligtelse fra Moskva om ikke at udfordre delingen af verden, som stammede fra konferencerne i Potsdam og Yalta. For nylig mødtes Alliancen med præsident Dmitry Medvedev ved Lissabon topmødet og foreslog, at Rusland slutter sig til gruppen. Det var ikke hensigten, at det skulle være en form for underordning, men anerkendelse af den eksisterende Nye Verdensorden, hvor hele Central- og Østeuropa nu kommer ind under den amerikanske sfære. Russisk medlemskab ville blive en slags fredstraktat: Moskva ville indrømme nederlag i den Kolde Krig og anerkende den nye deling af verden.

I dette tilfælde ville Bilderberg Gruppen invitere russiske personligheder til dens årlige møder. Bilderberg ville ikke bede disse personligheder om at influere den offentlige mening i Rusland for at amerikanisere dem, men for at overbevise dem til at give afkald på deres drømme om fordums storhed og ære.

Thierry Meyssan 
Kilde: 
Komsomolskaïa Pravda (Russia) 
      
 [1] EDC er et projekt, der sigter mod at skabe en europæisk hær inden for NATO. Det blev nedstemt af Parlamentet i 1954 på opfordring fra de franske Gaullister og Kommunistpartiet. Det var ikke før 2010-11, at dette projekt begyndte at tage form under det fransk-britiske partnerskab i NATO og under krigen mod Libyen.
[2] "NATO’s secret armies", ("NATO's hemmelige hære") af Daniele Ganser. 
[3] "The Story of Obama: All in the Company" (Del I og II), af Wayne Madsen, Voltaire Network, 20. august 2010.
Thierry Meyssan: 
00 Politisk konsulent, stiftende direktør for Réseau Voltaire (Voltaire Network). Seneste værk på engelsk – Before Our Very Eyes, Fake Wars and Big Lies: From 9/11 to Donald Trump, (For øjnene af os, falske krige og store løgne: Fra 9/11 til Donald Trump) Progressive Press, 2019. 

Voltaire, international edition 

Oversættelse: MV